Rideskolepart på HGRK

Hvad vil det sige at være part på HGRK?


Man har på HGRK som rytter på øvet hold mulighed for at blive part på en rideskolehest. Man kan på den måde prøve at passe hesten som sin egen uden at skulle bekymre sig om de uforudsete udgifter, der sommetider opstår, når man har egen hest.

Når man har part på en rideskolehest passer, plejer og rider man hesten på sin partdag samt sørger for, at dens boks og udstyr er rent og pænt.

 

Hvornår er der partdag?


Der er partdage alle søndage undtaget den første søndag i hver måned - denne er i stedet reserveret til enetimer for klubbens medlemmer.

Man må partdagene komme mellem kl. 9-19, og man må ride op til én time i ridehus, på ridebanerne eller i Hedeland. Hvis man er under 18 år, skal man have en voksen med, der kan holde opsyn med en. Man må få privatundervisning af godkendte undervisere, og man har førsteprioritet til at stille op på hesten til stævner. Man må ikke springe på sin partdag.

 

Hvordan bliver man part på en rideskolehest?


Hvis man ønsker at blive part på en rideskolehest, skal man kontakte rideskoleansvarlige Anne Victoria Nielsen for at komme på venteliste. Når en hest bliver ledig, vurderer Anne i samråd med klubbens formand, om man er det rette match for den pågældende hest.

Bemærk! Der er aktuelt ikke nogle af rideskolehestene, der mangler en part.

Vores sponsorer